Renault Megane Sedan
Gearvælger 1
P: parkering
R: bakgear
N: frigear
D: fremadgående gear
M: manuel tilstand
+: sæt i højere gear
–: sæt i et lavere gear
Det valgte gear vises på instrumentbrættet B og, afhængigt af modellen, på displayet A.
Bemærk: tryk på knappen 2 for at skifte fra position D eller position N til position R eller position P.
Handling
Med gearvælgeren 1 i position P slås tændingen til.
For at skifte fra position P skal bremsepedalen af sikkerhedshensyn trædes ned, inden låsetappen 2 trykkes ind.
Med foden på bremsepedalen (kontrollampen
forsvinder fra displayet), kobl ud af positionen P.
Gearvælgeren bør kun sættes i positionD eller R, når vognen holder stille, med foden på bremsepedalen og speederpedalen løftet.
Normal kørsel
Sæt gearvælgeren 1 i position D.
Under de fleste kørselsforhold behøver du ikke længere at bruge gearstangen: Gearene skiftes automatisk i det rette øjeblik til et passende motoromdrejningstal, idet det automatiske system tager hensyn til vognens belastning, vejbanens profil og den valgte kørestil.
Kør økonomisk
Lad altid gearvælgeren stå i position D på landevej; med speederpedalen let nedtrykket skifter gearene automatisk til et lavere motoromdrejningstal.
Acceleration og overhalinger
Træd speederpedalen hurtigt helt i bund (ud over det stramme punkt).
Herved opnås et skift til det mest optimale gear, afhængigt af motorens øjeblikkelige ydelse.
Kørsel med manuel betjening
Med gearvælgeren i position D bevæges den mod venstre til position M. Ved gentagne tryk på gearvælgeren eller på de de små plader kan man gå over til manuelt gearskifte:
- For at skifte til lavere gear, trykkes gearvælgeren let fremad.
- For at skifte til højere gear trykkes gearvælgeren bagud.
Det pågældende gear vises af displayet på instrumentbrættet.
Særlige tilfælde
Under visse kørselsforhold (der f.eks. medfører beskyttelse af motoren, aktivering af det dynamiske stabilitetssystem: ESC osv.) kan "det automatiske system" skifte gear automatisk. Endvidere kan den automatiske transmission for at undgå fejlmanøvrer nægte at udføre et gearskifte; i dette tilfælde vil angivelsen af valgt gear blinke i nogle sekunder for at advisere herom.
Særlige tilfælde
Såfremt vejens stigninger og sving ikke gør det muligt at køre med automatisk skifte (ved f.eks. bjergkørsel), tilrådes det at anvende manuel betjening. Herved undgås hyppige automatiske skift under kørsel op ad stigninger, og der opnås en motorbremsning i tilfælde af længerevarende kørsel nedad.
tip
Ved stop på stigninger må foden ikke være på speederen.
Risiko for overophedning af automatgearkassen.
Standsning og parkering
Når vognen holder stille, holdes foden på bremsepedalen, og gearvælgeren bringes i position P: gearkassen står da i frigear, og hjulene blokeres mekanisk gennem transmissionen.
Sørg for, at servoparkeringsbremsen er aktiveret.
tip
Positionen P må kun indkobles, når køretøjet holder helt stille.
warning
I tilfælde af stød på undervognen ved manøvrering (f.eks. kontakt med en stander, høj fortovskant eller andre objekter på vejen) kan du beskadige bilen (f.eks. bøjning af en aksel).
For at undgå enhver risiko bør du få vognen kontrolleret på et autoriseret værksted.
Vedlligeholdelsesinterval
Se vedligeholdelsesdokumentet for dit køretøj, eller spørg en autoriseret forhandler, om den automatiske gearkasse kræver planlagt vedligeholdelse.
Hvis den ikke skal betjenes, er der ingen grund til at påfylde olie.
Funktionsfejl
- under kørsel, hvis meddelelsen "Kontroller gearkasse" vises på instrumentbrættet, angiver dette en fejl. Henvend dig snarest til et autoriseret værksted.
- Under kørsel skal du, hvis meddelelsen "Gearkasse overophedet" vises på instrumentbrættet, stoppe vognen, og lade gearkassen køle af, indtil meddelelsen forsvinder.
- starthjælp til et køretøj med automatgear Bugsering: nødhjælp.
warning
Af sikkerhedsårsager må tændingen aldrig afbrydes, før vognen står helt stille.
Ved start af vognen, hvis gearvælgeren blokeres i position P, når bremsepedalen trædes ned, er det muligt at frigøre gearvælgeren manuelt. For at gøre dette skal du frigøre gearvælgerens sokkelbeskyttelse, derefter føre et værktøj (en stiv stang) ind i mellemrummet 4 og samtidig trykke på knappen 2 for at låse gearvælgeren op.
Henvend dig snarest til et autoriseret værksted;