Renault Symbioz

Undgå risiko for gnistdannelse

  • Kontrollér, at "energiforbrugerne" (loftslamper osv.) er slukket, før en batteriforbindelse afbrydes eller tilsluttes.
  • ved opladning slukkes ladeapparatet, inden batteriforbindelserne tilsluttes eller afbrydes;
  • anbring aldrig metalgenstande på batteriet, da dette kan skabe kortslutning på tværs af batteripolerne;
  • vent altid mindst fem minutter, efter at motoren er slukket, før batteriforbindelsen afbrydes;
  • kontrollér altid, at batteriets polsko er korrekt fastgjorte efter montering af batteriet.
tip

I tilfælde af fejl i batteriet (afbrudt, afladet batteri osv.) skal der afhængigt af køretøjet udføres en nulstilling af rattets vinkel Styretøj.

warning

Inden der udføres nogen handling i motorrummet, skal du slukke for tændingen Start, stop motoren.

Tilslutning af ladeapparat

Ladeapparatet skal være beregnet til 12 volts batterier.

Frakobl ikke batteriet, når motoren kører. Følg i øvrigt brugsvejledningen fra leverandøren af ladeapparatet.

warning

Visse batterityper kræver specielle betingelser ved opladning. Henvend dig til en autoriseret forhandler.

Undgå enhver risiko for gnistdannelse, som kan medføre en eksplosion med alvorlige skader til følge. Opladning af batteriet bør derfor ske i et godt ventileret lokale.

Fare for alvorlige kvæstelser.

warning

Batteriet skal behandles med forsigtighed, da det indeholder syre, som ikke må komme i kontakt med øjnene eller med huden. Sker dette, skal der omgående skylles med rigeligt vand. Kontakt om nødvendigt en læge.

Hold enhver form for ild, meget varme genstande eller gnister væk fra batterikomponenter (pga. eksplosionsfare).

Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Yderligere kan motorventilatoren sætte sig i gang når som helst. Advarslen 2_ALL_290_1_pictogramme.png lyser i kabinen for at påminde dig herom.

Risiko for kvæstelser

Starthjælp med batteri fra en anden vogn

Hvis du skal bruge batteriet fra en anden bil til at starte skal du først få fat i passende startkabler (kraftig tykkelse) hos en godkendt forhandler af bilmærket eller, hvis du allerede har startkabler, skal du sikre dig at de er i god stand.

De to batterier skal have samme spænding: 12 V. Kapaciteten i (amp/timer Ah) for hjælpebatteriet bør være mindst lige så stor som det afladede batteris.

Kontrollér, at det afladede batteri er korrekt tilsluttet vognen, og at de to vogne ikke berører hinanden (risiko for kortslutning ved tilslutning af de to positive poler). Afbryd tændingen på din vogn.

Batteri i motorrum

Der er ikke direkte adgang til batteriet.

Brug polen 1 (+) og polen 2 () i motorrummet.

Løft dækslet 3 af pol 1 (+).

Fastgør positivkablet A til pol 1 (+), og derefter til pol5 (+) på batteriet, der leverer strømmen.

Kobl minuskablet B til pol 4 () på batteriet, der leverer strømmen, og derefter til pol2 ().

Start motoren i hjælpevognen og lad den køre med middel omdrejningshastighed.

Hvis motoren ikke starter med det samme, skal du slukke for tændingen og vente nogle sekunder, før du gentager handlingen.

Med motoren kørende frakobles kablerne A og B i modsat rækkefølge (2 - 4 - 5 - 1).

Sæt dækslet 3 tilbage på polen 1 (+).

warning

Sørg for, at der ikke er kontakt mellem kabel A og B, og at pluskablet A ikke er i kontakt med nogen metalkomponenter i det køretøj, der leverer strømmen.

Risiko for kvæstelser og/eller beskadigelse af vognen.