Renault Megane
Automatisk låsning af dørene under kørsel
Funktionsprincip
Efter start af vognen vil systemet automatisk låse dørene, så snart hastigheden kommer
op på ca. 10 km/t.
Oplåsning sker:
- ved at trykke på kontakten til døroplåsning 1;
- ved at åbne en af fordørene indefra når køretøjet holder stille.
Bemærk: Hvis en dør åbnes/lukkes, vil den på ny låses automatisk, når vognens hastighed når
op på ca. 10 km/t.
Aktivering/deaktivering af funktionen
Sådan aktiveres funktionen: Mens køretøjet holder stille med motoren kørende, skal du trykke på kontakten 1 i mindst fem sekunder, indtil du hører et bip.
Sådan deaktiveres funktionen: Mens køretøjet holder stille med motoren kørende, skal du trykke på kontakten 1 i mindst fem sekunder, indtil du hører to bip.
Funktionen kan også aktiveres og deaktiveres via multimedieskærmen MENU TIL PERSONLIGGØRELSE AF VOGNENS INDSTILLINGER (afhængigt af køretøjet).
Funktionsfejl
Hvis du konstaterer en funktionsfejl (ingen centrallåsning, kontrollampen 1 tændes ikke ved forsøg på låsning af døre og bagagerum osv.), skal du kontrollere,
at centrallåsningen ikke er blevet deaktiveret ved en fejl, og at alle døre og bagagerummet
er lukket korrekt. Hvis de er korrekt lukkede, kontaktes en forhandler af mærket.
ADVARSEL
Førerens ansvar
Hvis du ønsker at køre med dørene aflåst indefra, bør du vide, at dette kan vanskeliggøre
adgang til kabinen i tilfælde af en ulykke.