Renault Kangoo 2 phase 2

Undgå risiko for gnistdannelse

- Sørg for, at ”strømforbrugere” (loftlys,…) er slukkede, før en batteriforbindelse afbrydes eller tilsluttes.

- Ved opladning stoppes ladeapparatet, inden batteriforbindelserne tilsluttes eller afbrydes.

- Anbring aldrig metalgenstande på batteriet, idet de kan skabe kortslutning mellem batteripolerne.

- Vent mindst tyve sekunder efter at motoren er slukket, før batteriforbindelserne afbrydes.

- Kontroller altid, at batteriets polsko er korrekt fastgjorte efter montering af batteriet.

Før ethvert indgreb i motorrummet skal tændingen afbrydes (se oplysningerne under ”Start/stop af motoren” i kapitel 2).

Batteriet skal behandles med forsigtighed, da det indeholder syre, som ikke må komme i kontakt med øjnene eller med huden. Sker dette, skal der omgående skylles med rigeligt vand.

Anbring batteriet langt fra åben ild og gnister på grund af eksplosionsfare.

Tilslutning af ladeapparat

Ladeapparatet skal være beregnet til 12 volts batterier.

Afbryd tændingen, og fjern de to batterikabler fra batteriet; begynd altid med den negativ pol.

Afbryd aldrig batteriet, medens motoren er i gang. Følg i øvrigt brugsvejledningen fra leverandøren af ladeapparatet.

Ved indgriben i nærheden af motoren kan denne være varm. Her til kommer, at motorventilatoren kan sætte sig i gang når som helst. Advarslen lyser i kabinen for at påminde dig herom.

Risiko for kvæstelser

Starthjælp med batteri fra en anden vogn

Hvis du skal bruge batteriet fra en anden bil til at starte skal du først få fat i passende startkabler (kraftig tykkelse) hos en autoriseret forhandler af bilmærket eller, hvis du allerede har startkabler, skal du sikre dig at de er i god stand.

De to batterier skal have samme spænding: 12 volt. Det batteri der leverer strømmen skal have en kapacitet (ampære-time, Ah) der mindst er lig med kapaciteten for det afladede batteri.

Kontroller, at det afladede batteri er korrekt tilsluttet vognen, og at de to vogne ikke berører hinanden (risiko for kortslutning ved tilslutning af de to positive kabler). Afbryd tændingen på din vogn.

Start motoren i hjælpevognen, og lad den køre med middel omdrejningshastighed.

Tilslut pluskablet (+) A til polen (+) 1 på det afladede batteri, og derefter til (+) polen 2 på det batteri, som leverer strøm.

Tilslut minuskablet (-) B til polen (-) 3 på det batteri, der leverer strømmen, og derefter til polen (-) 4 på det afladede batteri.

Kontrollér, at der ikke er kontakt mellem kablerne A og B, og at plus-kablet A (+) ikke er i kontakt med et metalelement på den vogn, der afgiver strømmen.

Start motoren som sædvanligt. Så snart motoren kører, skal kablerne A og B aftages i omvendt rækkefølge (4-3-2-1).

Visse batterityper kræver specielle betingelser ved opladning. Søg råd herom på dit autoriserede værksted.

Undgå enhver risiko for gnistdannelse, som kan medføre en eksplosion med alvorlige skader til følge. Opladning af batteriet bør derfor ske i et godt ventileret lokale.

Fare for alvorlige kvæstelser.